DR Byen, Segment 1
DR Byen er designet efter inspiration fra den mellemøstlige idé om en "Kasbah", som er en slags by i byen. Derfor har DR Byen en blanding af overdækkede gader, pladser, forretninger og værksteder. Der er lagt vægt på, at hvert sted har sin egen identitet.
Segment 1 er med sine godt 51.000 m2 DR Byens største bygning og ansigt udadtil. Jakon har udført entreprise C, kompletterings-
entreprisen, i konsortium med malerfirmaet V. S. Larsen A/S samt gulvfirmaet Charles Christensen A/S.
Arbejdet omfatter alle de indvendige arbejder bortset fra de tekniske installationer.
Segment 1 er et af fire segmenter og rummer redaktionslokaler, studieblokke, publikumsfoyer, produktionsfaciliteter og en del af DR Broadcastteknologi og IT-funktioner. De fire segmenter bindes sammen af Den Indre Gade. Det berømmede Koncerthus er et af de fire segmenter.
|
Bygherre: DR
Byggeår: 2002-2005
Bruttoareal:
51.000 m2
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Ingeniør: Carl Bro A/S
Entrepriseform: Kompletteringsentreprise i konsortium
|
Se Projektet i PDF
|